Hvorfor er Alternativ 1 et dårligt valg?

Jeg stoler på mine gode gerninger for min frelse

Kan vi blive frelst af vores egne gerninger?

En bibelsk påmindelse om Jesus' fuldendte værk

Der er mange, som tror på Gud, men som stoler på deres egne gode gerninger for at blive frelst, i stedet for at sætte deres fulde lid til Jesus' forsoningsværk. Det er en alvorlig misforståelse, som går imod Bibelens budskab om frelse af nåde gennem tro. Bibelen lærer klart, at vores egen indsats aldrig kan gøre os retfærdige over for Gud. Lad os undersøge, hvorfor det er umuligt at blive frelst ved hjælp af gerninger, og hvorfor vi må stole fuldt og fast på Jesus' fuldendte værk.

1.

Jesus' arbejde på korset er færdigt

Da Jesus hang på korset, sagde han de stærke ord: »Det er fuldbragt!« (Johannes 19:30). Dette proklamerer, at Jesus udførte alt, hvad der var nødvendigt for vores frelse, gennem sit offer. Han betalte prisen for synd én gang for alle (Hebræerbrevet 10:10).

At forsøge at føje til dette færdige værk med sine egne gerninger er at minimere det, Jesus gjorde. Det er som at sige, at hans offer ikke var nok, hvilket er i modstrid med Skriften. Paulus forklarer dette tydeligt i Galaterne 2:21:

For jeg frustrerer ikke Guds nåde: for hvis retfærdighed kom via den lov, så er Kristus’ død forgæves. - Ga 2:21 (DK-KJV)

2.

Frelse er af nåde, ikke af gerninger

Bibelen gør det klart, at ingen kan blive frelst ved at holde loven eller gøre gode gerninger. I Efeserbrevet 2:8-9 står der:

For via nåde er I frelst gennem tro; og det ikke af jerselv: det er Guds gave:Ikke af gerninger, for ikke at noget menneske skulle prale.- Efe 2:8-9. (DK-KJV)

Frelsen er således udelukkende en gave fra Gud. Vores gerninger kan ikke gøre os fortjent til den, fordi vi alle har syndet og mangler Guds herlighed (Rom 3,23). Vores gerninger, hvor gode de end måtte synes, kan aldrig opfylde Guds hellige standard.

3.

Gerninger som grundlag for frelse fører til stolthed

At forlade sig på sine egne gerninger for at blive frelst kan føre til stolthed og selvforherligelse. Det kan også skabe en følelse af, at vi 'fortjener' Guds barmhjertighed. Men Bibelen lærer os, at vi er afhængige af Guds barmhjertighed, og at ingen kan prale over for ham. I Romerbrevet 4,2-5 forklarer Paulus, at Abraham ikke kunne rose sig selv over for Gud på trods af sine gerninger:

For hvis Abraham var retfærdiggjort via gerninger, har han det at rose sig af, men ikke foran Gud.For hvad siger skriften? Abraham troede Gud, og det var tilregnet ham som retfærdighed. Nu til ham der arbejder er belønningen ikke regnet som nåde, men som gæld. Men til ham der ikke arbejder, men tror på ham der retfærdiggør de ugudelige, hans tro er anset for at være til retfærdighed. - Ro 4:2-5. (DK-KJV)

Så det er ikke vores gerninger, der gør os retfærdige over for Gud, men troen på ham, der retfærdiggør de ugudelige.

4.

Egne gerninger afviser Guds nåde og forsoning

De, der tror, at de gør »Guds vilje« ved at stole på deres egne gerninger, misser pointen i evangeliet. Jesus sagde i Johannes 6:29:

..Dette er Guds værk, at I tror på ham hvem han har sendt. - Joh. 6:29. (DK-KJV)

Det er troen på Kristus, der gør os retfærdige, ikke vores gerninger. Når vi forsøger at blive retfærdige gennem loven eller vores egen indsats, afviser vi den nåde, som Gud tilbyder, og går glip af den frihed, som Kristus giver os.

5.

Gerninger er en frugt af frelsen, ikke dens fundament

Det er vigtigt at forstå, at gode gerninger har deres plads i det kristne liv, men de er ikke grundlaget for vores frelse. I stedet er de en naturlig frugt af vores frelse ved tro. Som Paulus skriver i Efeserbrevet 2:10:

For vi er hans håndværk, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har forordnet at vi skulle vandre i dem. - Efe 2:10. (DK-KJV)

Så gerninger er resultatet af, at vi allerede er blevet frelst, ikke en metode til at blive det. De er et udtryk for vores kærlighed og lydighed over for Gud, ikke en måde at gøre os fortjent til hans gunst på.

6.

Jesus advarede mod at stole på sine egne gerninger

Jesus advarede selv mod at stole på gerninger uden et reelt forhold til ham. I Matthæusevangeliet 7:21-23 siger han:

Ikke enhver der siger til mig, Herre, Herre, skal komme ind i himlens kongerige; men han som gør min Fars vilje som er i himlen. Mange vil sige til mig i den dag, Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn? og i dit navn uddrevet djævle? og i dit navn gjort mange vidunderlige gerninger? Og så vil jeg proklamere til dem, jeg kendte jer aldrig: gå væk fra mig, I der arbejder med fejltrin.. Mat 7:21-23. (DK-KJV)

Her ser vi, at selv dem, der gør mange »gode gerninger« i Herrens navn, kan blive afvist, hvis de ikke kender Jesus og stoler på ham. Det er ikke nok at tro på Gud, hvis vi er afhængige af vores egne gerninger for at blive frelst.

Du der tror at der er 1 Gud; du gør vel: djævlene tror også, og ryster. - Jac 2:19. (DK-KJV)

Bibelen lærer, at det er gennem troen på Jesu fuldendte værk på korset, at vi bliver retfærdige over for Gud. Vores gerninger kan aldrig betale for synd eller gøre os retfærdige. Jesu ord »Det er fuldbragt« betyder, at alt, hvad der er nødvendigt for vores frelse, allerede er gjort. Det eneste, vi skal gøre, er at ydmyge os over for Gud, bekende vores synd og sætte vores fulde lid til Jesus Kristus. Som Paulus siger i Romerbrevet 5:1:

Når vi nu derfor er retfærdiggjort via tro, har vi fred med Gud gennem vor Herre Jesus Kristus: - Ro 5:1. (DK-KJV)

Lad os derfor opgive tanken om, at vores egne gerninger kan frelse os, og i stedet hvile i vores Frelsers, Jesus Kristus, fuldendte værk.

Dine egne »gode gerninger« betyder INTET for din frelse.

Kernen i kristendommen er et budskab om nåde og forsoning, som er tilgængelig for alle gennem Jesus Kristus. Det er ikke bare et teologisk princip, men grundlaget for, hvordan vi forstår vores forhold til Gud og vores evige skæbne. Din frelse er af Guds nåde og gave og afhænger udelukkende af, om du har modtaget forsoningen med Gud gennem troen på Guds søn, Jesus Kristus. Hvis du af hele dit hjerte tror og stoler på Jesus' betaling på korset, at han påtog sig straffen for dine synder i dit sted; at han døde, blev begravet, at han udgød sit blod for at betale for dine synder. Det er gennem troen på kraften i Jesus' legemlige opstandelse, at vi vinder sejren over døden, IKKE på grund af noget, du selv har gjort.

• Hvis du giver penge til velgørenhed, hvilket i sig selv er en seriøs overvejelse værd, men det kan IKKE betale for dine synder.

• Du bliver IKKE engang frelst, hvis du går regelmæssigt i kirke (forhåbentlig går du regelmæssigt i kirke, fordi du er frelst).

• Du bliver IKKE frelst, hvis du gentager en bøn.

• Du bliver IKKE frelst, hvis du blev døbt i vand som spæd, hvilket er noget, dine forældre gjorde for dig. - Læs Bibelens svar på spørgsmålet »Se, her er vand; hvad forhindrer mig i at bli’ døbt?« stillet i Apostlenes Gerninger kapitel 8, vers 36: Svaret findes i vers 37: »Og Philip sagde, Hvis du tror med hele dit hjerte, så må du. Og han svarede og sagde, jeg tror at Jesus Kristus er Guds Søn.«, (Apostlenes Gerninger 8:37 er et slettet vers i korrupte bibler). Et spædbarn kan umuligt tro af hele sit hjerte, og da du som spædbarn IKKE blev frelst, var resultatet af vanddåben kun, at du blev våd.

• Du får IKKE syndernes forladelse, fordi du tilhører et religiøst fællesskab, der hævder at være din frelse.

Hvad kan du tilføje til en afsluttet betaling?

Da Jesus udbrød »Det er fuldbragt« (Joh 19,30) på korset, erklærede han, at den fulde betaling for synden var sket - én gang for alle. Det var et endeligt udsagn, der bekræftede, at der ikke behøves eller kan tilføjes mere, for at mennesket kan blive forsonet med Gud.

Da Jesus derfor havde modtaget vineddiken, sagde han, Det er fuldendt: og han bøjede hans hoved, og opgav ånden. - Joh 19:30. (DK-KJV)

At forsøge at tilføje noget til Jesus' fuldbyrdede betaling, såsom ens egne gerninger, religiøse ritualer eller personlige bestræbelser, er at benægte tilstrækkeligheden af hans offer. Det svarer til at sige, at hans død og opstandelse ikke var nok, hvilket er i modstrid med Skriftens klare lære:

1. Den minimerer Jesu arbejde: Den antyder, at hans offer ikke var fuldstændigt (Heb 10,14).

2. Den afviser nåden: Frelsen er af nåde gennem tro, ikke gennem gerninger (Efe 2,8-9). At tilføje gerninger gør nåden ugyldig (Ro 11,6).

3. Det skaber stolthed: At forsøge at bidrage til sin egen frelse fører til stolthed, hvor vi tror, at vi kan gøre os fortjent til noget, som Gud allerede har givet gratis.

Alt, hvad der skal til for at blive frelst, er allerede udført af Jesus. Alt, hvad vi kan gøre, er at sætte vores lid til hans arbejde, ydmyge os over for Gud og modtage frelsens gave. Overvej igen, hvad Paulus siger i Galaterne 2:21:

..for hvis retfærdighed kom via den lov, så er Kristus’ død forgæves. - Ga 2:21. (DK-KJV)

JesusPay

Det er, fordi vi elsker dig, at vi fortæller dig sandheden!

Konsekvenserne af dit valg

Dit vigtigste valg handler om din sjæl

Evigt liv eller evig straf

Det valg, vi står over for, er afgørende og har evige konsekvenser. At vælge Jesus som vores forsoning betyder evigt liv, mens forsøg på at betale for vores egne synder kun fører til evig straf. Der er en klar skillelinje; at tro på Jesus giver os adgang til Guds rige, mens det at fornægte Jesus og hans offer fører til evigt tab.

Vælg din betalingsmetode

Din betaling eller Jesus' betaling

Er du sikker på, at du kommer i himlen, når du dør?

Der er en evighed hos Gud for de frelste og en evighed i helvede for de fortabte. At vælge Jesus Kristus' betaling for dine synder gennem tro på hans blod er den mest kritiske beslutning, du nogensinde kommer til at træffe. Den afgør din evige fremtid og definerer dit forhold til Gud. I dette valg er der ikke plads til neutralitet; du vælger enten at stole på Jesus' fuldendte værk på korset eller at stole på dine egne evner, hvilket er dømt til at mislykkes.

Og dette er optegnelsen, at Gud har givet evigvarende liv til os, og dette liv er i hans Søn. Han der har Sønnen har liv; og han der ikke har Guds Søn har ikke liv. - 1Jo 5:11-12. (DK-KJV)

For prædiken om korset er tåbelighed for dem der forulykker; men for os som er frelst er det Guds kraft. - 1Kor 1:18. (DK-KJV)

Guds dom og helvede

En Bibelsk påmindelse om evigheden

Bibelen lærer tydeligt, at Gud er retfærdig, og at han en dag vil dømme verden. Den taler også om helvede som en virkelig og skræmmende destination for dem, der afviser Gud og ikke omvender sig. Det er et emne, der ofte ignoreres i vores tid, men Guds dom og helvede er centrale temaer i Skriften.

1.

Guds retfærdige dom

Gud er hellig og retfærdig, hvilket betyder, at han ikke kan ignorere synd. Alle mennesker vil stå foran Ham og aflægge regnskab for deres liv. Hebræerbrevet 9:27 siger:

Og som det er fastsat for mennesker at dø en gang, men efter dette dommen: - Heb 9:27. (DK-KJV)

Dommen er uundgåelig, og ingen kan undslippe den. Jesus understregede selv, at dommen vil være retfærdig, og at alle vores gerninger, selv vores ord, vil blive bedømt:

Men jeg siger til jer, At ethvert upassende ord som mennesker skal sige, skal de stå til regnskab for på dommedag. For ved dine ord skal du bli’ retfærdiggjort, og ved dine ord skal du bli’ fordømt. - Mat 12:36-37. (DK-KJV)

2.

Helvede i Bibelen

Helvede er et virkeligt sted, hvor Guds vrede og retfærdighed opfyldes mod synden. Ordet »helvede« bruges 54 gange i King James Bible og henviser til et sted med evig straf og adskillelse fra Gud.

Et sted med evig ild og lidelse:

Og disse skal gå bort til evigvarende straf, men de retfærdige indtil evigt liv. - Mat 25:46. (DK-KJV)

Jesus talte ofte om helvede som et sted, hvor »ilden aldrig slukkes«, og »ormen ikke dør« (Mark 9,43-48).

Et fængsel for de onde:

Men de frygtsomme, og vantro, og de hæslige, og morderne, og horebukkene, og heksekunstnere, og afgudsdyrkerne, og alle løgnerne, skal have deres del i søen som brænder med ild og svovlsten: hvilket er den anden død. - Åben 21:8. (DK-KJV)

En tilstand af evig adskillelse fra Gud:

Som skal bli’ straffet med evigvarende destruktion fra Herrens nærvær, og fra hans styrkes herlighed; - 2 Th 1:9. (DK-KJV)

3.

Hvorfor findes helvede?

Helvede er ikke en menneskelig opfindelse, men en realitet, som Bibelen beskriver tydeligt. Jesus forklarer selv formålet med det i Matthæus 25:41:

Da skal han også sige til dem på hans venstre hånd, Vig bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, beredt for djævelen og hans engle: - Mat 25:41. (DK-KJV)

Dette vers giver os et indblik i, hvorfor helvede eksisterer, og hvem det oprindeligt var tiltænkt. Det fremgår også klart af Skriften, at det ikke kun er for djævelen og hans faldne engle, men også for dem, der vælger at afvise Gud og hans tilbud om frelse gennem Jesus Kristus. Jesus gør det klart i Matthæus 25:41, at helvede oprindeligt ikke blev skabt til mennesker, men til djævelen (Satan) og hans faldne engle. Satan gjorde oprør mod Gud og trak nogle af englene med sig ned (Esajas 14:12-15, Åbenbaringen 12:7-9). Som et resultat af deres oprør forberedte Gud helvede som et sted til deres evige straf. Det er et sted, hvor Guds retfærdighed mod ondskab og synd opfyldes. Selv om helvede oprindeligt blev forberedt til djævelen og hans engle, bliver det også den endelige destination for mennesker, der vælger at leve i synd og afviser Guds tilbud om frelse. Åbenbaringen 20:15 siger:

Og hvemsomhelst der ikke var fundet skrevet i livets bog var kastet ud i søen af ild.- Åben. 20:15. (DK-KJV)

Livets Bog indeholder navnene på dem, der har taget imod Jesus som deres frelser og fået deres synder tilgivet. De, der ikke er skrevet i denne bog, har valgt at stå over for Guds dom uden Jesu forsonende blod, og deres straf vil være helvede. Det minder os om, at helvede ikke kun er et sted, hvor man bliver straffet, men også hvor man bliver adskilt fra Gud. De, der kastes i ildsøen, er der ikke, fordi Gud ønsker, at de skal være der, men fordi de har valgt at afvise hans nåde og frelse. Helvede eksisterer for at demonstrere Guds retfærdighed. Gud er fuldstændig hellig og retfærdig, og han må dømme synden. Synd kan ikke eksistere i hans nærhed (Habakkuk 1:13). Helvede er det sted, hvor syndens fulde konsekvenser afsløres. Det er også en påmindelse om, at Gud tager synd meget alvorligt.

I Åbenbaringen 20:10 får vi at vide, at djævelen vil blive kastet i ildsøen og pint dag og nat i al evighed. Det viser, at helvede ikke bare er et midlertidigt sted at blive straffet, men en evig eksistens for dem, der afviser Gud. Det er vigtigt at forstå, at Gud ikke ønsker, at nogen skal komme i helvede. I 2. Petersbrev 3:9 står der:

Herren er ikke langsom angående hans løfte, som nogle mennesker anser for at være langsomlighed; men er tålmodig imod os, ikke villig til at nogen skulle forulykke, men at alle skulle komme til omvendelse. - 2 Pe 3:9. (DK-KJV)

Gud har gjort alt for at redde os fra helvede ved at sende Jesus Kristus til at dø for vores synder (Joh 3,16). Helvede bliver kun en persons endelige destination, hvis han eller hun vælger at afvise dette tilbud om frelse.

Matthæus 25:41 og Johannes' Åbenbaring 20:15 lærer os det:

• Helvede er et sted, der er forberedt til Guds fjender: Det blev oprindeligt skabt til Satan og hans engle, men det er også straffen for dem, der vælger synd og afviser Gud.

• Der er ingen neutral mulighed: Alle mennesker må vælge mellem at følge Gud gennem Jesus Kristus eller at forblive i synd og blive evigt adskilt fra Gud.

• Gud tilbyder frelse: Gennem troen på Jesus kan vi undslippe helvede og få vores navne skrevet i livets bog. Det er en gave, som vi ikke kan gøre os fortjent til, men kun modtage ved tro (Efe 2,8-9).

Ifølge Matthæus 25:41 blev den oprindeligt skabt til djævelen og hans faldne engle, men den bliver også den endelige destination for mennesker, der afviser Guds frelse. Som der står i Åbenbaringen 20:15, bliver de, der ikke er skrevet i livets bog, kastet i ildsøen. Men Gud ønsker ikke, at nogen skal gå fortabt. Gennem Jesus Kristus har vi mulighed for at undslippe denne skæbne og få evigt liv. Valget er vores: at modtage Guds nåde gennem troen på Kristus eller at stå ansigt til ansigt med hans retfærdighed uden en frelser. Som Bibelen minder os om:

Jeg indkalder himmel og jord som vidne imod jer denne dag, at jeg har sat liv og død foran jer, ved at velsigne og ved at forbande: vælg derfor liv, så både du og din sæd må leve: - 5 Mo 30:19. (DK-KJV)

4.

Jesus advarede ofte om helvede

Jesus selv talte mest om helvede i hele Bibelen. Han understregede vigtigheden af at undgå dette sted og opfordrede folk til at omvende sig fra deres synder. Et eksempel er Lukasevangeliet 16:19-31, hvor Jesus fortæller detaljeret om den rige mand og Lazarus. Den rige mand, som ender i helvede, pines og beder om, at hans kære bliver advaret, så de ikke også ender der.

Der var en bestemt rig mand, som var klædt i violet og fint linned, og levede overdådigt hver dag: Og der var en tigger kaldet Lazarus, som var lagt ved hans port, fuld af sår, Og ønskede at bli’ fodret med krummerne som faldt fra den rige mands bord: desuden kom hundene og slikkede hans sår. Og det skete, at den tigger døde, og var af englene båret til Abrahams barm: den rige mand døde også, og var begravet; Og i helvede opløftede han sine øjne, ved at være i pinsel, og ser Abraham langt væk, og Lazarus i hans barm. Og han råbte og sagde, Fader Abraham, ha’ barmhjertighed med mig, og send Lazarus, så han må dyppe hans fingerspids i vand, og køle min tunge; for jeg er pint i denne flamme. Men Abraham sagde, Søn, husk på at du i din livstid modtog dine gode ting, og ligeledes Lazarus onde ting: men nu er han trøstet, og du er pint. Og i tillæg til alt dette, mellem os og jer er der sat en stor kløft: sådant at de som ville passere herfra til jer ikke kan; de kan heller ikke passere til os, der ville komme herhen. Så sagde han, Jeg ber dig derfor, far, at du ville sende ham til min fars hus: For jeg har 5 brødre; så han må vidne for dem, for ikke at de også kommer ind i dette pinselssted. Abraham siger til ham, De har Moses og profeterne; lad dem høre dem. Og han sagde, Nej, fader Abraham: men hvis én gik til dem fra de døde, ville de angre. Og han sagde til ham, Hvis de ikke hører Moses og profeterne, så vil de heller ikke bli’ overbevist, gennem én der opstod fra de døde. - Luk 16:19-31. (DK-KJV)

Jesus advarede også om, at vores livsvalg har evige konsekvenser:

Gå I ind via den snævre port: for vid er porten, og bred er vejen, der leder til destruktion, og der er mange som går ind ad den vej. For snæver er porten, og smal er vejen, som leder til liv, og der er få der finder den. - Mat 7:13-14. (DK-KJV)

5.

Kan du undslippe dommen og helvede?

På trods af den dystre advarsel om Guds dom og helvede giver Bibelen håb. Gennem Jesus Kristus har Gud åbnet en vej for os til at blive reddet fra den retfærdige dom. Jesus døde på korset og tog straffen for vores synder, så du kan få tilgivelse og evigt liv. I Johannes 3:16-18 står der:

For sådant elskede Gud denne verden, at han gav hans eneste avlede Søn, så hvemsomhelst der tror på ham ikke skulle forulykke, men ha’ evigvarende liv. For Gud sendte ikke hans Søn ind i denne verden for at fordømme denne verden; men så denne verden gennem ham måtte bli’ frelst. Han der tror på ham er ikke fordømt: men han der ikke tror er fordømt allerede, fordi han ikke har troet på navnet af den eneste avlede Søn af Gud. - Joh 3:16-18 (DK-KJV)

6.

Hvad kan du gøre?

Det første skridt er at erkende, at du er en synder, der har brug for Guds nåde. Du må omvende dig og sætte din lid til Jesus Kristus som din frelser. Apostlenes Gerninger 3:19 siger:

Anger I derfor, og vær omvendt, så jeres synder må bli’ visket ud,.. ApG 3:19. (DK-KJV)

Når vi tror på Jesus og tager imod hans forsoningsværk, kan vi undslippe dommen og helvede. Som Paulus forklarer i Romerbrevet 8:1:

Der er derfor nu ingen fordømmelse for dem som er i Kristus Jesus,.. - Ro 8:1. (DK-KJV)

Bibelen er klar: Guds dom er virkelig, og helvede er et forfærdeligt sted med evig straf for dem, der afviser Gud. Ordet 'helvede' bruges 54 gange i King James Bible, hvilket viser, hvor alvorligt dette emne er. Men Gud har i sin kærlighed og nåde givet os en vej til frelse gennem Jesus Kristus.

Det vigtigste spørgsmål for ethvert menneske er: »Er jeg klar til dommen?« Svaret ligger i, at du ydmyger dig over for Gud og angrer alt, hvad der forhindrer dig i at modtage Jesu frelsende nåde. Gennem ham kan du undslippe dommen og få del i det evige livs glæde i Guds nærhed.